Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivsel

10. klasseskolen er en anden skole end den almindelige folkeskole. En skole, hvor alle elever er unge mennesker, der er ved at blive voksne. Det gør en forskel. Derfor arbejder vi også med trivsel og mobning på vores egen måde.

Vi ønsker en glad skole, da glæde ved at gå i skole er afgørende for, at man som elev har lyst til at lære og tilegne sig nye faglige og sociale kompetencer hver dag. Vi arbejder derfor bevidst med at skabe og udvikle en skole, hvor elever og lærere møder hinanden i øjenhøjde.  Både i forhold til at eleverne får maksimalt udbytte af undervisningen, men også for at de kan udvikle sig socialt individuelt og i fællesskab.

Derfor hører fokus på hver enkelt elevs trivsel og et godt fælles undervisningsmiljø sammen på 10.klasseskolen. Vi arbejder for at elever, lærere, ledelse og forældre på hver sin måde kan bidrage til at skabe et skolemiljø og et fællesskab, hvor alle elever uanset deres individuelle faglige og sociale kompetencer trives, udvikler og dygtiggør sig.

Skolen vægter at lærerne såvel i klasserne som på linjerne er opmærksomme på og støtter elever, der viser tegn på behov for hjælp til opnå større trivsel og glæde ved at lære.

Vi arbejder bevidst på at indlejre trivsel som et afgørende element i skolens kultur og anser det modsatte, mobning, som et nedbrydende element i det målrettede arbejde med den enkeltes trivsel. Forekommer der mobning, arbejder skolen konsekvent og målrettet på at stoppe det.

Udarbejdet af skolebestyrelsen og tilsluttet af personalet.