Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dansk

Vil du blive bedre til at forstå det, du læser?  
Har du brug for at forbedre dine karakterer?  
Vil du gerne lære at skrive en ansøgning?  

Hvis du ikke helt har fået fat i den danske grammatik, så får du her endnu en chance.  

Dansk handler om at forstå næsten al kommunikation. Hvem er afsender? Hvem er modtager? Hvad er budskabet?  

Derfor læser vi noveller og en roman. Vi analyserer artikler fra aviser og blade. Musik, film og internetsider indgår også i undervisningen. Vi tager forskellige temaer op som ”Når livet gør ondt”, ”Identitet”, ”På kanten”.  

Vi bruger især undervisningsportalerne Dansk.gyldendal.dk, dansk.alinea.dk og Indidansk.dk. Du lærer også at bruge Office365.  

Den afsluttende prøve lægger op til, at du arbejder selvstændigt og studerer målrettet. Du skal selv vælge det materiale, du vil op i inden for et emne. Der er herefter en periode, hvor du fordyber dig i dit materiale og selv tilrettelægger, hvordan prøven skal forløbe.  

Vi tilstræber at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at du bliver bedre til præcis det, du har brug for at blive bedre til.